Kommende valgmenighed for Kontanthjælpsmodtagere og grønlændere

Befrielseskirken bliver en valgmenighed. Den henvender sig til alle, og den fokuserer ikke på tro på helt samme måde som andre dele af folkekirken. Kirken vil hjælpe og støtte udsatte mennesker. Det kaldes i kirkesproget for diakoni. Vi fokuserer på to grupper: 1) De, der har besværligheder med jobcentre, socialkontorer, etc. og vil yde juridisk og menneskelig bistand. 2) Særligt for grønlændere i Danmark Derfor vil der blive etableret gudstjenester på grønlandsk eller med grønlandsk tolkning. Kirken får formentlig hjemsted i København, men vil indbyde medlemmer og tjenester overalt i Danmark. I vil kunne læse nærmere om kirken her på hjemmesiden. Hvis du er medlem af folkekirken i forvejen, sparer du reelt penge på at være medlem

Foto af Morten Messerschmidt

Tak til Morten Messerschmidt – Søren Krarups avatar?

  Tak til Morten Messerschmidt – Søren Krarups nye avatar Af Mikael Hertig   “Den danske kristendom” Morten Messerschmidt har med store interviews som optakt til  sin nye næstformandspost for Dansk Folkeparti med held peget på dansk kristendom, eller skulle man sige  “den danske kristendom”. Hvad der måske har forvirret nogle er, at han tilsyneladende blot henviser til syndefald og…

Prædiken til 2. søndag i Advent

  Om at gøre sig og at holde sig parat Teksten til 2. søndag i advent 8. december efter 2. tekstrække skriver evangelisten Matthæus i 25. kapitel: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge.…

Humanisme, socialisme, kristendom

  Et uløst problem Individcentrering har sin rod i eksistentialismen   “Enhver står i jordens akse, gennemboret af en solstråle. Og pludselig er det aften.” Quasimodo i Klokkeren fra Nôtre Dame   Vi lever i en eksistensorienteret tid. De store spørgsmål:  “Hvem er jeg?, Hvad skal jeg? Hvad er meningen?” er under voldsom individualisering.  De store eksistentialister går for at…

Fotomontage, hvor ulv og får er vokset sammen

De falske profeter: Om den gode vilje og de gode konsekvenser

  Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan…

Inden udgangen af 2019 skal vi være klar

  Af Mikael Hertig. Nu inviterer jeg til at prøve at lave “Befrielseskirken”. Hensigten er at organisere hjælp til kontanthjælpsmodtagere og navnlig grønlændere. Hvorfor som kirke? To grunde: Fordi den kirke mangler i det hele taget, som vil hjælpe de fattige i samfundet overfor myndighederne med bistand og vejledning Fordi grønlændere udgør en  risikogruppe, som har et særligt behov for…

Prædikentekst 28. oktober 2018 – 22. Søndag efter Trinitatis

      22. søndag efter trinitatis 28-10-2018 Tekstrække: Anden række Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Himlen skal råbe af fryd og jorden juble, bjergene skal bryde ud i fryderåb, for Herren trøster sit folk, han forbarmer sig over sine hjælpeløse. Men Zion siger: »Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!« Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en…

Bibliotek: Skrifter

Her kan der lægges links og tekster op.   1. ved hjælp af “tilføj medier” kan der lægges dokumenter op. Når du lægger et dokument op, så forklar lige, hvorfor det skal med Udvalgte dele af bekendelsesskrifter Andre skrifter   Katolsk  befrielsesteologi https://www.britannica.com/topic/liberation-theology Welcome to the Many Forms of Liberation Theology https://www.forbes.com/sites/stevenhayward/2015/05/10/how-is-liberation-theology-still-a-thing/ https://www.christianitytoday.com/ct/2011/october/biblical-liberation-theology.html https://tifwe.org/faith-economics-liberation-theology/       Socialistisk kristendom og…

Når troen vender sig indad

Mine år i Grønland har lært mig noget om kristendom. Den grønlandske befolkning opfatter sig som kristen. Og hvad det så nærmere indebærer, er for mig mere uklart. Men det er en egenskab nok så meget ved befolkningen som ved den enkelte. Det er befolkningen, der er kristen. Med andre ord spilder den almindelige grønlænder ikke alt for meget tid…

Diakoni og politik hænger sammen

    Nej til “Politik for sig” og “kristendom for sig” Der findes så megen værdifuld godgørenhed i samfundet. I kirkelig sammenhæng kaldes det tit “diakoni”. Hjælpsomhed overfor tilværelsens barske realiteter gør en forskel. Det mener jeg.  De fattige får flæskesteg til jul. Nogle får også julegaver. Børn får legetøj og almindeligt tøj. Børn, der ellers ikke får muligheden, kommer…

Valgmenighedsloven med kommentarer

      LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) Herved bekendtgøres lov nr. nr. 204 af 24. maj 1972 om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 347 af 3. april 2013. Kapitel 1…

Socialisme ind i kirken

  Mange socialister i Danmark har det med at afvise kristendom som overtro. Der er tale om en tradition, der stammer dels fra Karl Marx’ berømte udtalelse om, at “religion er opium for folket”, dels fra kulturradikalismens rødder – i Danmark brødrene Brandes og for den sags skyld Viggo Hørup. Den akademiske elite har fremstået som ateistisk på ganske få…

Fragilitéroulade

    Venstrefløjen bør genfinde sin menneskelige skrøbelighed Folkekirken har brug for venstrefløjen. Venstrefløjen har brug for folkekirken   “Pinsedag, da Guds Ånd kom herned, da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed. ” Grundtvig: Vær Velkommen, Herrens år (kirkelig udgave) Venstrefløjen og folkekirken har brug for hinanden, men ingen har rigtig opdaget det endnu. De to er dårligt organiseret, og…

Link

 

Valgmenighedslov  (pdf)   valgmenighedslov

 

 

 

 

Valgmenighedslov

LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juli 2016  (Bekræftet 24. marts 2019/MH)
Ministerium:
Kirkeministeriet
Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften
Ingen

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)

 

Herved bekendtgøres lov nr. nr. 204 af 24. maj 1972 om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) med de
ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 347 af 3. april 2013.
Kapitel 1

Anerkendelse

§ 1. Medlemmer af folkekirken (1), der ønsker at danne en særlig menighed inden for folkekirken med en
af dem valgt person som præst, har på de i §§ 2-3 nævnte betingelser ret til at få denne valgmenighed
anerkendt som led af folkekirken.

1: Man skal formelt være medlem af folkekirken for at være medlem af valgmenigheden. Dette får dog ingen reel konsekvens, for man bliver medlem af folkekirken ved at melde sig ind i valgmenigheden

Stk. 2. Anerkendelse af en valgmenighed meddeles af ministeren for ligestilling og kirke. (2)

2: Ansøgningen sendes formelt til kirkeministeren.

 

§ 2. Ansøgning om anerkendelse af en valgmenighed og stadfæstelse af dennes præst, jfr. § 14, stk. 1, (3)
(3) Nærmere om ansøgningens betingelser samles op.
skal underskrives af 50 personer, der har valgret til menighedsråd. (4)

4: (De 50 skal være medlem af folkekirken på godkendelsestidspunktet)

Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges erklæring fra en person, der opfylder betingelserne for ansættelse præst i folkekirken, om, at han er villig til at modtage stadfæstelse som præst for valgmenigheden. (5)

5: Nærmere om betingelserne må samles op. I praksis er der pt- ikke nogen nær så skrappe betingelser (teologisk embedseksamen) som i folkekirken

Ansættelse som præst for valgmenigheden kan kombineres med ansættelse som præst i folkekirken, under forudsætning af at valgmenigheden er hjemmehørende i et andet provsti end sognemenigheden.  (6 )

6: kombination lader sig gøre

§ 3. Det er en betingelse for anerkendelsen, at valgmenigheden har en kirke eller en kirkesal, der opfylder kravene efter § 11, stk. 2, eller har adgang til at benytte en kirke jfr. stk. 2 og 3. (7)

 

7: Der skal etableres en lejeaftale med en kirke.

Stk. 2. En valgmenighed kan anerkendes, hvis biskoppen efter anmodning fra 10 af ansøgerne, der bor i samme sogn eller sognedistrikt, har afgivet erklæring om, at valgmenighedens brug af den kirke, hvortil de hører, ikke vil hindre sogne- eller distriktsmenighedens brug af denne .(8)

8: I en by med mange kirker indenfor det samme sognesistrikt, fx. Københavns centrum,  skal der altså findes 10 ansøgere. Det sikrer under alle omstændigheder et geografisk tilhørsforhold til stedet.-

Stk. 3. Taler forholdene derfor, kan en valgmenighed anerkendes, hvis biskoppen har godkendt en overenskomst mellem valgmenigheden og et trossamfund uden for folkekirken om benyttelse af en kirke, der tilhører trossamfundet, jfr. § 11, stk. 3.

 

Kapitel 2 Organisation m.v.

 

§ 4. En valgmenighed står under tilsyn af provsten for det provsti, hvor valgmenigheden har sit hjemsted, jfr. § 7, og af stiftets biskop samt under overtilsyn af Ministeriet for Ligestilling og Kirke. (9)

9: Vælger man for eksempel Københavns Vor Frue, er det Anders Gadegaard, men skal have fat i (2020) https://provsti.dk/vorfrue-vesterbro/provsti/

§ 5. Valgmenighedens vedtægter, der bl.a. skal indeholde regler om valg af bestyrelse samt af formand og næstformand, fastsættes af menigheden og godkendes af biskoppen. Provsten og biskoppen skal underrettes om, hvem der er formand og næstformand for valgmenighedens bestyrelse. (10)

10: Vedtægter kan inspireres af reglerne fra andre valgmenigheder

§ 6. Valgmenigheden fører en fortegnelse over menighedens medlemmer og sender meddelelse til kirkelige og borgerlige myndigheder om ind- og udtrædelse af medlemmer. Regler herom fastsættes af ministeren for ligestilling og kirke.  (11)

11: Kirkebogsføring og sekretariat skal være på plads

§ 7. Valgmenighedens bestyrelse skal meddele Ministeriet for Ligestilling og Kirke, hvor menigheden har sit hjemsted. 1 (12)

12: Definition af hjemsted? Kontor et eller andet sted i landet?

§ 8. Valgmenighedens udgifter afholdes af menighedens medlemmer.(13)

§ 9. Valgmenighedens bestyrelse tilrettelægger kirkebetjeningen og fastsætter de ansattes lønning og øvrige ansættelsesvilkår.
§ 10. Ved valgmenighedens gudstjenester kan der indsamles til samme formål, hvortil indsamling er til-
ladt ved folkekirkens andre gudstjenester.
Stk. 2. Valgmenigheden skal føre kontrol med indsamlede midler. Regler herom optages i menighedens
vedtægter, jfr. § 5.
Kapitel 3
Kirker og kirkegårde
§ 11. Inden valgmenighedens kirke eller kirkesal, jfr. § 3, stk. 1, tages i brug, skal den indvies efter
reglerne om indvielse af folkekirkens kirker. Biskoppen kan tillade fravigelse fra reglerne.
Stk. 2. Inden indvielsen skal det ved et provstesyn være konstateret, at kirken eller kirkesalen er i for-
svarlig stand og forsynet med alt, hvad der kræves til afholdelse af gudstjeneste og udførelse af kirkelige
handlinger.
Stk. 3. Inden den i § 3, stk. 3, nævnte overenskomst godkendes, skal det ved en af biskoppen foranledi-
get besigtigelse være konstateret, at kirken opfylder kravene efter stk. 2.
§ 12. En valgmenighed kan med ministeren for ligestilling og kirkes tilladelse anlægge kirkegård til
brug for valgmenighedens medlemmer.
Stk. 2. Inden tilladelse gives, skal valgmenigheden stille sikkerhed for kirkegårdens fortsatte vedligehol-
delse i tilfælde af menighedens opløsning. Størrelsen og arten af sikkerheden fastsættes af ministeren for
ligestilling og kirke.
Stk. 3. Kirkegården skal indvies, inden den tages i brug.
§ 13. Medlemmer af valgmenigheden har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor de bor,
selv om den valgmenighed, de tilhører, har egen kirkegård i sognet.
Kapitel 4
Præster
§ 14. Det af valgmenigheden foretagne valg af præst stadfæstes af ministeren for ligestilling og kirke
efter ansøgning fra menighedens bestyrelse, jfr. dog herved § 2, stk. 1.
Stk. 2. Det er en betingelse for stadfæstelsen, at den af menigheden valgte person opfylder betingelserne
for ansættelse som præst i folkekirken.
Stk. 3. Kombinationsansættelse efter § 2, stk. 2, sker efter biskoppens bestemmelse herom.
§ 15. Den, der er stadfæstet som præst for en valgmenighed, skal modtage præstevielse, såfremt han
ikke allerede er præsteviet, og have kollats af stiftets biskop.
§ 16. Inden valgmenighedens præst tiltræder, skal han skriftligt erklære samvittighedsfuldt at ville efter-
komme de regler, der gælder for folkekirken, og de regler, der særligt gælder for valgmenigheder.
§ 17. Efter ansøgning fra valgmenighedens bestyrelse og præst kan ministeren for ligestilling og kirke
stadfæste en person som medhjælper hos valgmenighedens præst, såfremt han opfylder kravene efter §
14, stk. 2.
Stk. 2. Medhjælperen skal præstevies og have kollats som i § 15 anført og afgive den i § 16 nævnte
skriftlige erklæring.
Stk. 3. Medhjælperen udfører kirkelige handlinger på valgmenighedspræstens ansvar.
2§ 18. Dør en valgmenighedspræst, eller fratræder han sin stilling, skal valgmenighedens bestyrelse om-
gående gennem provsten og biskoppen afgive indberetning herom til ministeriet.
Stk. 2. Ønskes valgmenighedens anerkendelse opretholdt, skal bestyrelsen snarest muligt tage skridt til,
at den ledige præstestilling besættes på ny.
Stk. 3. Efter bestyrelsens indstilling kan præstegerningen under ledighed i præstestillingen med biskop-
pens tilladelse udføres af en præst i folkekirken eller en anden, der er præsteviet i folkekirken.
Stk. 4. Tilbagekaldes valgmenighedens anerkendelse, jfr. § 21, tilbagekaldes tillige præstens stadfæstel-
se.
Kapitel 5
Kirkebøger
§ 19. Valgmenighedens præst fører kirkebog over de kirkelige handlinger, han foretager, efter de regler,
der gælder for førelse af folkekirkens ministerialbøger. Kontraministerialbog føres dog kun over de kon-
firmationer, han foretager.
Stk. 2. Provsten autoriserer kirkebøgerne og fører tilsyn med deres førelse efter de regler, der gælder for
folkekirkens ministerialbøger.
Stk. 3. Valgmenighedens præst afgiver meddelelser m.v. i forbindelse med kirkebogsføringen efter reg-
ler, der fastsættes af ministeren for ligestilling og kirke.
Stk. 4. Attester efter valgmenighedens kirkebog udstedes efter de regler, der gælder for udstedelse af
attester efter folkekirkens ministerialbøger.
§ 20. Tilbagekaldes valgmenighedens anerkendelse, afleveres kirkebøgerne med arkivmateriale til sog-
nepræsten i det sogn, hvor valgmenigheden har haft sit hjemsted.
Stk. 2. Udskrevne kirkebøger afleveres til landsarkivet efter de regler, der gælder for folkekirkens mini-
sterialbøger.
Kapitel 6
Tilbagekaldelse af anerkendelse
§ 21. En valgmenigheds anerkendelse tilbagekaldes, når bestyrelsen fremsætter begæring herom.
Stk. 2. Er betingelserne for valgmenighedens anerkendelse ikke længere til stede, eller overholder me-
nigheden eller dens præst ikke de regler, der gælder for menigheden, kan anerkendelsen tilbagekaldes.
Stk. 3. Hvis den kirkelige betjening af valgmenighedens medlemmer efter biskoppens skøn ikke vareta-
ges på forsvarlig måde, kan han efter forudgående forhandling med valgmenighedens bestyrelse over for
ministeren for ligestilling og kirke stille forslag om, at menighedens anerkendelse tilbagekaldes.
Kapitel 7
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. juli 1972.
Stk. 2. Lov nr. 88 af 15. maj 1903 om valgmenigheder ophæves.
Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 347 af 3. april 2013 1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. (Udelades).
3§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke, den 24. juni 2013
M ANU S AREEN
/ Christina Hyldgaard Jacobsen41)
Ændringslovens § 3 vedrører § 2, stk. 2, 2. pkt., og § 14, stk. 2 og 3.
5

Folkeoplysningslov  (pdf)  folkeoplysningslov

Link

Befrielsesteologi, dansk wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Befrielsesteologi

Oversigtsartikel i Kristeligt Dagblad: https://www.kristendom.dk/teologiske-str%C3%B8mninger/hvad-er-befrielsesteologi

Gyldendal: Denstoredanske

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Syd-_og_Mellemamerika/Latinamerika_efter_ca._1830/befrielsesteologi

religion.dk befrielsesteologi

leksikon.org befrielsesteologi

 

Ingrid Salinas : Befrielsesteologi fik betydning

 

Anders Raahauge i KD: Blev befrielsesteologerne styret fra Moskva?

Wikipedia.org (eng_) Liberation theology

 

liberationtheology.org Liberation Theologies

 

Got questions  What is liberation theology?

Britannica: Liberation Theology

Wikipedia eng:

Gustavo Gutiérrez

 

 

Liberation Theology: Gustavo Gutierrez

 

Universitet Notre Dame: Gustavo Gutierrez

 

Wikipedia eng: Dorothee Sölle

 

Wikipedia de: Dorothee Sölle

Tysk hjemmeside for Dorothee Sölle

 

Fordham Digital Rsearch: feminism, liberation, mysticism Dorothee Sölle

 

 

 

 

 

 

Befrielseskirkens diakoni og sociale praksis

Diakoni er socialt arbejde Det ville være underligt, hvis man etablerede en valgmenighed, der beskæftiger sig med socialt arbejde, hvis ikke den også ydede en social indsats. Derfor er det tanken indtil videre, at Befrielseskirken skal yde en humanitær indsats for syge, svage, fattige, socialt udsatte på en eller anden måde.   Vi er på planstadiet. Hvordan det sociale arbejde…