Diakoni og politik hænger sammen

billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig

 

 

Nej til “Politik for sig” og “kristendom for sig”

Der findes så megen værdifuld godgørenhed i samfundet. I kirkelig sammenhæng kaldes det tit “diakoni”.
Hjælpsomhed overfor tilværelsens barske realiteter gør en forskel. Det mener jeg.  De fattige får flæskesteg til jul. Nogle får også julegaver. Børn får legetøj og almindeligt tøj.
Børn, der ellers ikke får muligheden, kommer på sommerferie. Blå kors hjælper misbrugere til afvænning. Frelsens Hær og Kirkens Korshær gør et værdifuldt stykke arbejde for udsatte og svage i samfundet. Uden diakoni ville fattigdommen være endnu mere ubærlig.

Problemet er, at vi lever i samfund, hvis politiske strukturer hele tiden gennem udnyttelse producerer fattigdom. Meningen med fattigdom og social nød er ikke, at andre gennem godhed skal frelse sig selv. Hverken overfor Gud eller overfor de fattige. Vi skal stadigvæk støtte, hvad nationalkonservative og tidehvervsfolk med  foragt kalder “godhedsindustrien”. Godheden i enhver er en del af vores menneskelige kompas. Viljen til godhed i enhver tænkelig forstand er – set ud fra Kant- vores mentale driver, det menneskelige og politiske kompas.

Spørgsmålet er ikke, om Gud sidder og smiler i sin himmel, fordi der stadigvæk findes så meget godhed.  Problemet er, hvordan vi skal bruge den. Jeg ville nødigt tages til indtægt for det synspunkt, at  de kapitalistiske samfunds udbytning er så fin, fordi der på den måde skabes fattigdom og nød, som jeg og andre mennesker kan tage op.
Samfundets ondskab, sådan som udstødning, fattigdom, fremmedhad, sociale forskelle og udbytning kan ikke bruges som alibi for os, der vil en bedre verden. Det er og bliver ikke nok. Fænomenerne er hindringer.  Vi ville helst have været disse fænomener foruden.

Derfor må politik og her også socialisme i en eller anden forstand have sin plads indenfor folkekirken. Folkekirken er rummelig. Vi finder os i nationalkonservative, homofober, abortmodstandere og modstandere af kvindelige præster. Nogle, der nægter at give hånd. Andre er  modstandere af dem, der nægter at acceptere muslimske kvinder, der ikke giver hånd til mænd. Alt muligt kastes ned i folkekirkens store gryde.

Men den plads findes endnu ikke for politik og socialisme. Derfor foreslår jeg, at vi stifter en valgmenighed, Befrielseskirken.
Læs denne min uautoriserede oversættelse af Bertold Brechts digt :

Nattelejerne  – Sengene for natten

Jeg hører, at i New York
Står der i vintermånederne hver aften en mand
På hjørnet af den 26. gade og Broadway.
Ved at tigge fra de de forbipasserende skaffer
Han de hjemløse, som samler sig om ham, en seng og ly for natten

Men verden forandres ikke på den måde
Forholdene mellem menneskene forbedres ikke
Udbytningens tidsalder bliver ikke forkortet
Dog får nogle mennesker  en seng for natten
De skånes for vindens hvinen natten igennem
Den sne, der skulle være faldet på dem, falder på gaden

Kast dog ikke bogen, du læser, fra dig, menneske!
Nogle mennesker får et leje for natten
Vinden holdes væk fra dem en hel nat igennem
Den sne, der skulle være faldet på dem, falder på gaden!
Men verden forandres ikke af den grund
Forholdene mellem menneskene forbedres ikke på den måde
Udbytningens tidsalder forkortes ikke af den grund.

Bertold Brecht, 1931. Digtet ses nedenfor i original.

 

Kampen mod ulighed, forurening, global opvarmning, imperialisme og udbytning hviler på en global social indignation. Befrielseskirken vil ikke nogensinde blive et partipolitisk instrument. Men at man skulle holde politik udenfor folkekirken svarer til at holde luften ude af åndedrættet.

Folkekirken er rummelig. Men i praksis truer bornert småborgelighed kirken. De eneste, der ikke selv vil være med i udgangspunktet, er socialisterne. Men Jesus sparkede kræmmerboderne ned foran Templet umiddelbart før sin henrettelse. Det ene sted efter det andet præges det Ny Testamente også af aversion mod pengemagt og griskhed. Ingen kan tjene to herrer. Det er enten Gud eller mammon.  Bemærk her. at selviskheden netop ender med at sætte sig selv  med pengemagten op overfor Gud.

Meningen med denne artikel er netop ikke at komme med en nærmere teologisk, men en mere simpel redegørelse for, hvorfor Befrielseskirken er under stiftelse som valgmenighed. Vi skal politisk gøre op mod uretfærdigheden. Det er et must, og set på den måde hører kirken, socialismen og kristendommen til i det samme offentlige rum. Er det der ikke, må vi bygge det.

Ikke mindst Tidehverv har netop brugt blandingen af politik og kristendom til at fremme sin nationale, højreorienterede sag. Det betyder ikke, ar vores mål er rettet imod kirkens højrekræfter. Meningen er at få almindelige hverdagskristne, venstreorienterede mennesker med i en kirke, der ikke sætter grænser for politik i det offentlige rum, og som lader godhed og venlighed brede sig over det hele – selv over det kirkelige og det politiske landskab.

 

Ich höre, dass in New York
An der Ecke der 26. Straße und des Broadway
Während der Wintermonate jeden Abend ein Mann steht
Und den Obdachlosen, die sich ansammeln
Durch Bitten an Vorübergehende ein Nachtlager verschafft.

Die Welt wird dadurch nicht anders

Die Beziehungen zwischen den Menschen bessern sich nicht

Das Zeitalter der Ausbeutung wird dadurch nicht verkürzt
Aber einige Männer haben ein Nachtlager
Der Wind wird von ihnen eine Nacht lang abgehalten
Der ihnen zugedachte Schnee fällt auf die Straße.

 

Leg das Buch nicht nieder, der du das liesest, Mensch
Kast dog ikke bogen, du læser, fra dig, menneske.

Einige Menschen haben ein Nachtlager
Nogle mennesker får et leje for natten
Der Wind wird von ihnen eine Nacht lang abgehalten
Vinden holdes væk fra dem en hel nat igennem
Der ihnen zugedachte Schnee fällt auf die Straße
Den sne, der skulle være faldet på dem, falder på gaden
Aber die Welt wird dadurch nicht anders
Men verden forandres ikke af den grund
Die Beziehungen zwischen den Menschen bessern sich dadurch nicht
Forholdene mellem menneskene forbedres ikke på den måde
Das Zeitalter der Ausbeutung wird dadurch nicht verkürzt.
Udbytningens tidsalder forkortes ikke af den grund

Bertold Brecht, 1931

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *