Inden udgangen af 2019 skal vi være klar

billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig

 

Af Mikael Hertig.

Nu inviterer jeg til at prøve at lave “Befrielseskirken”. Hensigten er at organisere hjælp til kontanthjælpsmodtagere og navnlig grønlændere.
Hvorfor som kirke?
To grunde:

Fordi den kirke mangler i det hele taget, som vil hjælpe de fattige i samfundet overfor myndighederne med bistand og vejledning
Fordi grønlændere udgør en  risikogruppe, som har et særligt behov for den form for hjælp.

 

Tro kan flytte bjerge. Jeg kan ikke.

Foto med et fiskesymbol foran himmel og hav

Fisken  bliver kirkens logo

Du behøver ikke tro, du er kristen i folkekirkelig forstand for at kunne være medlem af den kommende Befrielseskirke. Du skal bare vide, at hvis du ikke var medlem af folkekirken i forvejen, så kommer du til at betale for det. Men er du medlem, så kommer du nok til at spare penge. Befrielseskirken vil befri kontanthjælpsmodtagere fra jobcentrets kontrol og pligter.
Og den vil gøre de syge så raske, som det kan lade sig gøre. Den form for tro kan de fleste godt være med til.

Befrielseskirken vil, hvis det går, som jeg vil have det, blive medlem af de Grundtvigske Frikirker og Valgmenigheder. Men da alt er til diskussion, kan vi bare tage det op senere. Først og fremmest bliver den en landsdækkende forening og kirke med hjemsted et bestemt sted i landet. Hvor, det ved jeg endnu ikke.

Vi kan ikke måle folks tro. “Menneske først og kristen så”, skrev Grundtvig. Troen kan og skal slet ikke måles. Det er en fejlfokusering. Troen er ikke individuel, men fælles. De, der vil være lige så passive, som de hidtil har været det i den almindelige folkekirke, har som medlemmer ingen pligt til at møde op til gudstjenesterne eller overvære dem, når de bliver transmitteret.

Hovedsagen er det vi vil med kirken:

FOKUS:

Hjælp til mennesker og familier, der kommer i klemme i jobcentre, børnesager etc. , mest med kommunerne.

Det er ikke gratis at hjælpe.  De penge, Befrielseskirken modtager, skal gå til kirkens drift, og så til hjælp som nævnt her. Vi skal være  kirke for dem, der ønsker ro, glæde og fællesskab omkring højmesse, musik, prædiken, og så videre. Og vi skal være der ved dåb, konfirmation, bryllup, begravelse ligesom folkekirken er det.

Befrielseskirken skal acceptere den evangelisk-lutherske folkekirkes bekendelsesgrundlag, og det er ikke særlig vanskeligt.
For teologisk interesserede kan læse med her på hjemmesiden.

FOKUS;
Grønlændere i Danmark

Det indebærer medvirken af grønlandsk talende præster, grønlandske gudstjenester, indslag af grønlandske kor og salmer, tolkningsanlæg etc.

 

Men det betyder også, at indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med det hele har grønlændere som  et meget vigtigt fokuspunkt. Hvad der står om social indignation, håb og kærlighed gælder også som grundlag for Befrielseskirken med vægt på grønlændere i Danmark.

 

Social indignation er tro

Befrielseskirken skal drives frem af social indignation.  Hvordan kan det være, at et rigt land som Danmark virkelig kan acceptere en grad af fattigdom, hvor mange finder deres mad i supermarkedernes containere efter lukketid? Hvordan kan det være, at vi finder os i en grad af udstødelse af de anderledes, de fremmede, de tykke, de mørke?

Det tales meget – både i det politiske og det kirkelige rum blandt dem, der mener noget andet end vi – om “godhedsindustrien”.

Meningen med Befrielseskirken bliver aldrig at vedligeholde troen på pengemagten som øverste gud. Tværtimod udgangspunktet rn tro, der grundfæstes i tanken om, at “da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget, og færre for lidt”.

 

Håb er tro

Teologer taler og skriver meget om kristen opstandelsestro. De lidt teologisk interesserede kan følge med her. Når de socialt udsatte har et håb om oprejsning, om at genvinde, om genforening med elskede, her eller hisset, så er det vores fælles tro på hinanden og vores ret til at være her, der kommer ind i billedet. Det håb er den drivkraft, der holder os i live som enkeltpersoner, det er troens reelt individuelle og personlige side. Men det knytter altid an til de andre. Så selv om håbet er personligt, er det også fælles på samme tid.  Det er nok umuligt at håbe noget for sig selv, uden at det vedrører de andre.

Kærlighed er tro

Enhver, der kender til erotisk gnist og den besættelse, forelskelsen indebærer ved, at her har du en af vejene til den store kærlighed, den kærlighed alle drømmer om. En ægteskabsannonce i Århus Stiftstidende i 1970’erne lød som følger: “Det jeg drømmer om er den store kærlighed. Men til at begynde med kan mindre godt gøre det.” Men den jævne almindelige kærlighed, den der udfolder sig mellem mennesker i det dagligdags samvær, den er tro. Hverdagskærligheden i familien, selv når der er lidt skærmydsler og tendens til irritation af den slags, vi kommer over, den er tro.

Til de fleste er meldingen derfor: Din tro er god nok. Vi er sådan omtrent lige skrøbelige alle sammen.  Men der er nogle, der er lidt mere skrøbelige end os andre. Dem vil vi tage i hånden.

 

Interesseret?

Du kan ikke blive medlem af valgmenigheden endnu. Dertil kræves en stiftende generalforsamling.

Tid og sted for den meddeles senere. Hvis du er interesseret, så meld dig til her.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *