DR’s skæve mediedækning om tro

 

DR’s skæve mediedækning om tro

 

 

Kobberstik Moses med loven

Moses med Loven

 

Tro er ingen mening. Tro giver mening

 

 

Danmarks Radio har – navnlig på P1 en række udsendelsesserier om tro og religion. Mange af dem handler om enkeltpersoner, der fortæller om, hvordan deres tro er, hvor den kommer fra og hvorfor den er blevet til, hvad den er. Det gælder serien “Pilgrim”, “Tal til mig” og “Tidsånd”.  Det er et fællespræg ved alle disse udsendelser, at tro let bliver til en beskrivelse af, hvad personer mener, religiøst set.

Juridisk set kan man skifte tro, som man skifter underbukser. Udadtil kan man konvertere fra et religiøst samfund til et andet; i nogle tilfælde kan man bare erklære sig et eller andet, og så er den ged barberet.

Tro er ikke bare en mening. Tror giver ingen mening, hvis den fremstilles som noget, enkeltpersoner for tiden går rund og synes. Tro giver i sig selv mening.

 

Svigtende viden om tro

 

Reduktionen giver ikke alene et mangelfuldt, men også et skævt billede af de religioner, der findes i Danmark. Det vil først og fremmest afsløre sig, hvis man prøvede at afdække, hvad den almindelige dansker ved og navnlig ikke ved om de dominerende trosretninger i Danmark: Ateisme, Islam, Jødedom og Kristendom. Spørger man til, om en almindelig dansker kan sige noget positivt om islam, gætter jeg på, vedkommende vil vise sig uvidende og mundlam. De fleste samtaler i DR’s serier kommer let til at handle om, hvad den på pågældende muslim i Danmark nok er nødt til at tage afstand fra. Men når mere end 200.000 mennesker i Danmark oplever sig selv som muslimer, er troen en indgroet del af deres måde at se og forstå verden på. Den er inkarneret i selvet, og spørger man til den, opfatter de den i det væsentlige som indeholdende noget rigtigt og godt. Det er nødvendigt, for ellers kan de ikke selv opleve sig som rigtige og gode.

 

 

Det sker på trods af, at Kristendomskundskab er et fag i folkeskolen og religion i gymnasiet.

Sammenhængen mellem religion og kultur ser næppe ud til at være noget fremherskende træk ved danskeres almindelige indsigt og dermed også selvindsigt.  Der ligger imellem idehistorie, filosofi og religionsfagene en uforløst formidlingsopgave.

Denne formidlingsopgave kunne passende have været delvist dækket af DR. Men det er mit indtryk, at overgangen fra Dannelses-Radio til flowradio har bidraget til, at indsigt er erstattet med snak. Flydende snak, der kan vælges til eller fra eller lukkes op i for, kan være godt nok. Men når det bliver hele fladen, bliver den altså flad selv. Uddannelses- eller opdragelsesaspektet  er blevet tabuiseret. For, hvis formidleren mener noget, bilder redaktionerne  sig så ind, der måske kan være tale om forkyndelse og mission af, hvad vedkommende selv synes?

Det. er en mangel. Det her handler ikke om een udsendelse, men om udsendelseserier, der kører i den daglige sendeflade, typisk hver  eneste uge året rundt.  Jeg kan tænke mig et forsvar stillet op overfor denne kritik, hvor der undtagelsesvist peges på gode udsendelser, navnlig i serien Tidsånd.

Men prøv så at spørge  dig selv: Hvad ved du egentlig om jødedom og jødisk kultur? Hvis du ikke selv er jøde, så er det sikkert mangelfuldt. Uvidenheden bliver let til en del af det virkelighedsbillede, som griber ind i fx. omskæringsdebatten. Da danskeren ikke har nogen relevant viden om jødedom og islam, er der ingen forståelse for disse religioners karakter som modstykke til nogle danske principrytteriske overvejelser. Folk ser ikke deres egen uvidenheds begrænsning, heller ikke når det handler om de andre trosretningers inderste karakter og retning.

Derfor udgør manglerne et  tab, der udadtil peger på uvidenhed om andre kulturer og religioner. Men det indre tab er måske det allerværste: Danskernes ukendskab til deres egen tro burde nogen opholde sig lidt mere ved.

Så kan man spørge: Er det ikke lige lovlig meget forlangt, at DR skulle kunne gøre noget ved det her? Og endnu værre: Passer et tilsyneladende forældet syn på flowradioens begrænsninger mon overhovedet? Jeg tror på muligheden – fordi vi er vænnet fra streaming, men til På Begæring = On Demand.

Christoffer Emil Bruun inviteres til at tænke over dette indlæg.

 

 

Af Mikael Hertig
Cand. scient. pol.

mh@aquut.com
Tlf 27 24 47 00

Foto 2021 af Mikael Hertig

Mikael Hertig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.